Nyheder

Viser alle nyheder:


2010-07-20 - Nyt billedarkiv !!!
Så er der kommet et endnu bedre billedarkiv, oploadet med masser af billeder fra årets marked, og selvfølgelig stadig med masser af billeder fra forrige års markeder. Tjek arkivet ud her.

2010-07-04 - Søndag

 

Efter en tør dag lørdag, og en våd aften og natten imellem lørdag og søndag, klarede vejret nogenlunde op i løbet af søndag formiddag, i takt med at gæsterne begyndte at ankomme til markedet. Varmen var ikke nær så ulidelig som om lørdagen, hvilket sikkert også har gjort at markedet havde flere gæster søndag end lørdag.

Kl. 8 blev der budt på gratis rundstykker og kaffe til de morgenfriske, og kræmmermarkedet og tivoli åbnede kl. 9. kl. 10 åbnede søteltet og de første børnelopper havde så småt fået stillet op til børneloppemarkedet.

Kl. 11 spillede Jens Oluf Pedersen i markedets teltet hele eftermiddagen, dog afbrudt af Tørfisk kl. 14 og kl. 16, hvor folk i første omgang strømmede til teltet. der var en god stemning og atmosfære hele dagen i det store og varme telt.

   

Kl. 12.30 og kl. 14.30 gav Turn Around Liners opvisning i søteltet, og indimellem dem spillede Granny's.

Da kl. var 13 og kl. 15 underholdt Muddi & Salamidrengene børn og voksne under åben himmel, på friluftsscenen.

Mads Doss som hele weekenden har leveret og tilberedt mad til markeds gæster, serverede deres sidste kartofler kl. 17. Med disse sidste bider mad takker Hauge Marked af for år 2010, og håber på at se alle igen næste år, til Hauge Marked 2011.

Og imens vi alle venter på Hauge Marked 2011, kan man kigge årets billeder på Hauge Markeds Facebook profil eller på Hauge Markeds egen billed galleri (billed-arkivet vil i løbet af kort tid blive opdateret med årets billeder). Skulle du have tid og lyst må du meget gerne tilkendegive din mening om årets marked i vores gæstebog eller i vores ris/ros forum. Udfyld også gerne vores spørgeskema her på siden.


2010-07-03 - Lørdag

 

Markeds første kræmmerdag startede med voldsom varme efter en nat a la noget der mindede om nætter fra det tropiske klima længere syd på. Men varmen til trods kom der alligevel en del gæster, og travede rundt i sommervarmen, så den tørre græsmark støvede.

 

Kl. 11 spillede T & T Band i markedsteltet, og spillede hele eftermiddagen.

 

Kl. 12.00 spillede Blue Boots Trio i Søteltet, dog blev trioen til en kvartet. Kl. 12.30  gav Hauge New Style Squaredance Club opvisning.

Kl. 13. underholdte Sørens Safarishow på friluftsscenen, hvor både børn og voksne indfandt sig og morede sig over den sjove bugtaler og hans løjer. En del af børnene fandt det så interessent at de praktisk talt invaderede scenen.

Lørdag aften bød på Disko Flashlight og Kim Larsen Kopi Bandet: Midt Om Natten, som nok må siges at være et af de bedste Kim Larsen Kopi Band. I skrivende stund var stemningen høj, teltet fuld og heden næsten uuholdelig selv om torden vejr og kraftig regn invaderede området sen eftermiddag, aften og nat.

 


2010-07-02 - Fredag

Så er Hauge Marked for alvor kommet i gang med den helt store fest. Fredag d. 3/7 har det været gang i den. Dahlgaards tivoli har haft åben fra kl. 18.00 til kl. 02.00. I Søteltet har Turn Around Liners skiftevis haft workshop og fri dans fra kl. 19 til kl. 23.

I det store markedstelt har Milles underholdt hele aften fra kl. 19 til kl. 02, med en lille pause, da gæsteoptræderne Sussi & Leo spillede fra omkring kl. 22 og ca. 40 minutter frem. Milles har holdt gang i hele aftens stemning, og teltet har summet af god stemning og sommervarme. Kult ikonerne Sussi og Leo gav en koncert, gæsterne kunne li', og Milles overtog igen roret efter deres koncert.

Milles spillede også op til fejringen af Hauge Markeds 40 års fødselsdag.

Lørdag d. 3/7, er der heste- og kræmmermarkede, tivoli og underholdning hele dagen. Om aftenen er der i det store markedstelt teltbal og koncert med Midt Om Natten og deres Diskotek Flashlight. For børnene er der underholdning på friluftscenen. Se evt. markedsprogram 2010.

 

2010-07-01 - Torsdag

På markedets tredje dag, torsdag d. 1/7, var der stor bankospil i markedsteltet. Kl. 19.00 var der fuldt hus, hvor det også var nødvendigt at indsætte flere borde, for at alle der kom, kunne få en plads. Bankospillet varede helt til kl. 22.

Kl. 8.30-12.00 var der børnetivoli. Det har i nogle år været en tradition at inviterer omegnens børnehaver til nogle karrusel ture i løbet af formiddagen, hvilket plejer at være en stor succes, hvilket det naturligvis også var i år. Der var masser af glade og tilfredse børn.

Imorgen, fredag d. 2/7, er der dansegalla med Milles, og Sussi & Leo som gæsteoptræder. Se evt. markedsprogram 2010.

 


2010-06-30 - Onsdag

Her på markedets anden dag, onsdag d. 30/6, var aftenvejret noget mere tørt end gårdagens vejr. Kl.18.30 begyndte børnenes årlige ringridning, og kl. ca. 19.30 begyndte de voksnes. Der var godt fremmøde hos tilskuerne, som havde god udsigt fra bakken, hvor de placerede sig, med Hauge Sø som en smuk baggrund. For interesseret kan det nævnes at ringridning oprindelig er en rideturnering fra middelalderen, hvor ringridning var en populær underholdning i de europæiske konge- og fyrstedømmer. Den var en behagelig og ufarlig del af de ellers barske ridder-kampe, der kæmpedes med liv og førligheden som indsats (KILDE: wikipedia). Den dag i dag, er ringridning stadig en populær hestesport, som har været en del af Hauge Markeds tilbagevendende tradition i mange år. Læs mere om selve ringridning på http://da.wikipedia.org/wiki/Ringridning.

Kl. 20.15 gav Thy Folklore opvisning i det store markedstelt. Thy Folklore blev startet i 1995 – og har indtil videre optrådt 10-15 gange årligt i ind- og ud-land – f.eks. i Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Island og Irland. Gruppen optræder både med dans, sang og musik. Folkedansen er først og fremmest dansk, men der danses også nordiske og amerikanske danse. Til markedet blev der dog kun danset nordiske danse. Thy Folklore lavede et forrygende show med flotte dragter, god mimik, og spændende danse og sange.

Imorgen, torsdag d. 1/7, er det stor bankospil kl. 19.00, og fredag aften er der dansegalla med Milles, og Sussi & Leo som gæsteoptræder. Se evt. markedsprogram 2010.


2010-06-29 - Tirsdag

Hauge Markedets 40 års jubilæum er nu startet, her med tirsdag d. 29/6 som markedets første dag. Tiltrods for at dagen vejrmæssigt så lovende ud i løbet af dagen med masser sommervarme og gode varmegrader, indfandt regnen sig nogenlunde samtidig med at mange motorcyklister mødtes til stort motorcykeltræf. Dette regnvejr stoppede dog ikke motorcyklisterne, som omkring 20.15 vrimlede til på store flotte motorcykler, og sluttede sig til den skare af motorcyklister, som allerede på dette tidspunkt langsomt havde samlet sig. Indimellem kunne også ses et par flotte ældre biler og veteranknallerter.

Dette arrangement er arrangeret af MC Hjulnisserne, hvor blev kørt en hyggelig tur ud i det blå. der startede ved Designa, Industriparken i Kjellerup, og Hauge Markeds pladsen dannede rammer om det hele sluttede i.

Der var rigtig mange mennesker mødt op, både motorcyklister og tilskuere, og køen ved pølseboden var stor. Imens spillede Kræn's Kontri i det store markedstelt, hvor bl.a. Sussi & Leo, Midt Om Natten, Tørfisk m. flere kan opleves i løbet af ugen. Se evt. markedsprogram 2010.


2010-05-19 - Rettelse i tlf.

I tidligere presseomtale for fredag aften med Sussi & Leo, samt Milles blev nævnt et forkert telefonnummer til billetbestilling "86880013". Fejlen er nu rettet.

Det korrekte nummer er: 86888013.

Vi beklager fejlen ...


2010-05-17 - Program info

I dagene 30. juni til søndag den 5. juli løber årets Hauge Marked af stabelen. I år kan der fejres 40 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres med flere ekstra tiltag. Nedenfor følger en uddrag af programmet, som i sin helhed kan ses på www.haugemarked.dk.

Arrangørerne byder velkommen til alle til nogle fornøjelige dage.

Program beskrivelse indbefatter:

  • Tirsdag den 29. juni
  • Onsdag den 30. juni
  • Torsdag den 1. juli
  • Fredag den 2. juli
  • Lørdag den 3. juli
  • Søndag den 5. juli

Læs mere her ... 


2010-05-16 - Program 2010
Program for år 2010 er endelig klar. Som nogle sikkert ved er markedet i år, Haugemarkedets 40 års jubilæum, og det skal selvfølgelig fejres. Mød i år følgende musikerer/entertainerer/events:
  • Kræn’s Kontri
  • MC Hjulnisserne (motorcykeltræf)
  • Dahlgaards tivoli
  • Ringridningskonkurrence
  • Thy Folklore
  • Bankospil
  • Linedance: Turn Around Liners
  • Dansegalla med Milles, gæsteoptræden med Sussi & Leo
  • Heste- og kræmmer marked
  • T & T Band
  • Blue Boots Trio
  • Hauge New Style Squaredance Club
  • Sørens Safarishow
  • Koncert med Midt Om Natten, Discotek Flashlight
  • Gratis rundstykker søndag morgen
  • Børnekræmmermarked
  • Jens Oluf Pedersen
  • Granny’s
  • Muddi & Salamidrengene
  • Tørfisk
  • Mad fra Mads Doss

Se hele programmet for år 2010 her ...


2010-03-03 - Ny hjemmeside
Vi har fået en ny hjemmeside, hvor informationer gerne skulle føles lettere tilgængelig, samtidig med at en masse nye features er blevet tilføjet. Og med denne nye hjemmeside siger vi velkommen til Hauge Marked 2010 - 40 års jubilæum.
  • Det er nu muligt at få adgang til et lidt større udvalg af billeder i vores billede arkiv. Dette finder du under menupunktet "Arkiv".
  • En lille "Find Os" feature under "Informationer", hvor du kan finde os på Google Maps. Samtidig er der en kort rutebeskrivelse fra Hovedvej 52 eller A13.
  • Det er nu muligt at hente markedets program ned i .PDF format og printe dem ud hjemme hos dig selv. Selv visse ældre programmer.
  • Ved at oprette en gratis bruger i vores login system, kan du få adgang til at skrive i vores gæstebog eller skrive i vores forum.

2010-02-12 - Faciliteter
Markedet har blandt andet følgende faciliteter:
  • Stor P-plads, koster 25 kr. pr. dag. pr. bil.
  • Gratis MC parkering.
  • Fri adgang til pladsen.
  • Samaritter til stede på pladsen, hvis uheldes skulle være ude.
 

Log ind her ...

Login:

Password:


ADRESSEN:
Hauge Marked
Haugevej 49
8620 Kjellerup


SIDESTATISTIK:
Besøg: 10687
Klik: 21953
Sessions: 20647
Online (60 min): 2

Siden 13-04-2010

© Copyright Hauge Marked 2010. Ret til ændringer forbeholdes. Powered by ProfStrategi